Menighedsplejen
Menighedsplejen i Nykøbing F sogn er en selvstændig, frivillig forening inden for folkekirken.
Den er medlem af landsorganisationen, Menighedsplejen i Danmark.
Foreningen har til formål at varetage diakonale (kirkeligt sociale) opgaver over for mennesker i Nykøbing F sogn.
Menighedsplejen har en række forskellige aktiviteter:
Strikkecaféer
Der er strikkecafé i sognets 3 kirker – Klosterkirken, Nordre Kirke og Lindeskovkirken, hvor der blandt andet bliver strikket til Kirkens Genbrug og til Nykøbing Falster Sygehus, som modtager babyhuer mm.
Datoer og tidspunkt fremgår af kirkens kalender (jf. forsiden).
Klostercaféen (i samarbejde med menighedsrådet)
I samarbejde med Menighedsrådet er der café hver onsdag kl. 10.00-11.30 i Klosterfløjen ved Klosterkirken. Der serveres kaffe/te med brød, og man synger fra Højskolesangbogen.
Forårstur og efterårstur for seniorer
Hvert forår og efterår inviteres seniorer i sognet på en eftermiddagstur til et hemmeligt sted! Der er kaffebord undervejs.
Familienetværk og sommerferie for børnefamilier
Menighedsplejen understøtter et familienetværk for udsatte familier med aktiviteter for børn og forældre, og vi er med til at sende familier på en uges sommerferie i samarbejde med Folkekirkens Feriefond og Menighedsplejen i Danmark.
Påskehjælp og julehjælp
Der uddeles påskehjælp og julehjælp til økonomisk trængte familier. Det er også muligt at søge om økonomisk støtte på andre tider af året.
Sommercafé og høstmarked
Om sommeren indsamler vi penge til vores arbejde ved at servere friskbagte pandekager på Kirkepladsen hver torsdag i juli, og vi afholder høstmarked i Lindeskovkirken.
Julehilsen til beboerne på sognets plejecentre
Til jul får beboerne på sognets plejecentre en æske chokolade og en julehilsen.
Menighedsplejen finansierer sit arbejde via indsamlede midler og donationer fra Kirkens Genbrug i Nykøbing F.
For spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte:
Formand for Menighedsplejen, Kirsten Hartvig Munk: 51198086 / kihm@km.dk
For andre kontaktoplysninger, se her: Menighedsplejens bestyrelse
Links: